I forbindelse med indsamling af børns vittigheder var jeg et smut nede i computerrummet på SFO´en fra min praktik. Dernede sad jo drenge fra tre forskellige klassetrin (1.,2. og 3. klasse) DE måtte da kunne nogle vitser.
Men ak, fra stort set dem alle fik jeg det samme svar: " Nej, Mette, ingen fortæller vittigheder... Det er kun kiksede Onkler eller små børn!"
Da jeg så fortalte nogle Molbo- vittigheder fra min barndom grinede nogle af dem, mens andre sagde at de ikke havde forstået den og den derfor heller ikke var sjov.
Helt til sidst kom en af drengene fra 2. klasse og sagde at han kunne en vittighed, og den lød sådan her:
Hvorfor har fjernsynet egentlig knapper?
Fordi det ville se total dumt ud med en lynlås...!!!!
Jeg må desværre erkende at vores barndoms vittigheds legekultur hvor vi kunne sidde sammen i en stor klynge og fortælle vitser på skift ikke eksisterer længere. Børn vil hellere på Youtube og se folk dumme sig og/eller komme til skade.
I weekenden var jeg så på besøg hos mine forældre der er lærere og min mor kunne berolige mig med at på hendes skole lever "Alle børnene"- genren stadig ved bedste velgående. Men jeg tror at det kommer an på børnenes alder og om der bliver fortalt vitser derhjemme eller i skolen. Børn skal præsenteres for vittigheder!
Hej Mette.
SvarSletJeg oplever som dig at børn nu til dags ikke er til vittigheder, som vi kender dem, men at de ser en form for vittigheder på computeren. (youtube,retardo,facebook, osv.) At de alle deler det online med hinanden, i stedet for som vi gjorde, da jeg var barn, at fortælle vittighederne i skolen, men vi havde dengang heller ikke mulighed for at gøre den online.
Tænker computer verdenen også har en skyld for der ikke er vittigheder/gåder tilbage hos børnene.
// Thomas
Tak for din undersøgelse. Jeg kan nikke genkendende til at børn i DK ikke fortæller vittigheder, som vi gjorde i vores barndom. Det er nok min erfaring at børn stadig er gode til at sende hinanden sjove indslag fra youtube eller kiksede optagelser af dem selv eller andre. Det er bemærkelsesværdigt at fortæller kulturen er ved at forsvinde hos børn og unge og måske noget man skulle tage op til overvejelse i sit pædagogisk arbejde i børnehaver og skoler. I Moldova bliver børn ligefrem trænet i fortællekunst, det er jo egentlig også når man fortæller vittigheder eller sjove historie vigtigt at kunne holde de rigtige pauser osv. Det at kunne fremsige en god vittighed eller anekdote hjælper os senere når vi skal fremlægge mundtligt .
SvarSletHej Charlotte og Thomas,
Sletkom lifge til at tænke på: er stand up´er kulturen i DK stadig så udbredt som for 5-10 år siden? Fordi så hører de jo faktisk nogen fortælle vittigheder og fortæller dem videre til deres venner? Har vi bare formuleret vores spørgsmål forkert? Måske skulle vi evt. alligevel have spurgt de lidt større børn....
Hej Mette og alle
SvarSletJa, jeg mener, at "stand up" kulturen stadig lever i bedste velgående. I alle tilfælde hvis man tager udgangspunkt i, hvor mange udsendelser der er i TV med Stand up........
MVH, Helen