Kort resume af tekst 2: At skabe antropologisk viden om børn.

 

At skabe antropologisk viden om børn er en bestræbelse på at forstå indholdet af kategorien børn både som erfaring og betingelse og forklare de sammenhænge, der på én gang definerer og defineres af det enkelte barn og grupper af børn.

Feltarbejde er den overordnede betegnelse for forskellige etnografiske metoder og må betragtes som en grundsten i antropologisk viden skabes på baggrund af tilstedeværelse `i felten´, hvor man igennem længere tid indgår i sociale situationer. Det væsentlige er at være i felten så længe, at man indtager en accepteret position i forhold til de mennesker, hvis liv man studerer. Kortere feltophold indebærer en risiko for på et for løst grundlag at konkludere om sammenhænge og kausalitet.

Den norske antropolog Frederik Barth siger at det vigtigste i feltarbejdet er at blive anset som medmenneske af sit felt, at år de har tillid til dig og åbner sig for dig, så kan du få indblik i deres egne begreber, kategorier og forestillinger.

Feltarbejde beror på en deltagelse, der sigter mod indsigter bag om ordene.

Deltagerobservation.

Feltarbejdet beror på en vekselvirkning mellem deltagelse i andre menneskers hverdagsliv kombineret observation og systematisk refleksion over det iagttagede.

Den etnografiske tilgang er dobbelt, idet den på én og samme tid indebærer en indlevelse og en distance – et forsøg på at forstå andres handlinger og opfattelser og samtidig fastholde en analytisk distance til det observerede og måske umiddelbart genkendelige.

Deltagerobservation er ikke bare at gå ind i undersøgelsesfeltet og søge at forstå¨, det er også at bestræbe sig på at lægge afstand til det kendte og hjemlige. Analysen må være loyal overfor den undersøgte virkelighed, dvs. de dér gældende standarter for tænkning, handlinger, kategorier og begreber.

Feltarbejde som refleksiv tilstand.

Som feltarbejder er man selv deraf empiriens tilblivelse, for indsigt i menneskelige erfaringer sker nødvendigvis ved personlig mellemkomst. Det klassiske ideal om distance til undersøgelsesobjektet er således umuligt at opretholde i det etnografiske arbejde.

Grænsen mellem subjekt og objekt sløres i feltsituationen, og forskeren tvinges til at stille spørgsmål både ved sig selv og sit eget værdigrundlag.

Konstruktionen af et børneperspektiv.

Efter at antropologer var begyndt at beskæftige sig med børne- og barndomsforskning, blev det fremhævet, at etnografiske metoder måtte anses som velegnede til indkredsning af børns perspektiver, erfaringer og viden. I de sidste ti år har der været gennemført mange studier af børn ud fra disse metoder, men også af andre end antropologer, og som måske har haft andre indfaldsvinkler til børnebegrebet end i antropologien. Med interessen for børns opfattelser er børn blevet inddraget i forskningen som aktører på lige fod med andre former for informanter. Denne interesse for børns opfattelser har desuden medvirket til at begreber som barneperspektiv og børnekultur i dag står centralt i forskningsdebatten.

Men er det hensigtsmæssig at tale om barneperspektiv som en entydig størrelse? I enhver børnegruppe er der mange sameksisterende opfattelser, interesser og positioner, som kun kan sammenfattes i et enkelt begreb som barneperspektivet eller børnekulturen, hvis man laver en meget generel analyse. Barneperspektivet er ikke nogen empirisk størrelse, der fremkommer ved børns udtalelser og handlinger alene.

Analyse af kontekst.

Kontekst er forbindelser, der opfattes som relevante for det fænomen, der udforskes, men bedømmelsen af relevans beror på en konstruktion af fænomenet, som forskeren foretager.  Antropologen Raymond McDermott pointerer i sine refleksioner over kontekstbegrebet, at opfattelsen af kontekst gør en væsentlig forskel for den analyse, man foretager. Kontekst er det, der gør etnografiske undersøgelser særskilt antropologiske.

Antropologisk viden om børn.

Pointen i forhold til studier af børn er, at børn ikke bare er en entydig kategori, lige så lidt som barndom har nogen objektiv fremtrædelsesform. Antropologiens væsentligste bidrag til børneforskningen ligger i udforskningen af forbindelserne mellem barnet og dets kontekst. Den antropologiske børneforskning er en indgang til samfundsanalyse, hvor det centrale er forholdet mellem individers opfattelser, handlinger, muligheder og mere udbredte forestillinger, kategorier og praktikker.